Allison ser roligt på ham, også da han sætter sig ned. Dog ryster hun en anelse på hovedet af ham, da han bare spørger hva så. Han burde næsten kunne regne det ud. "Så... Ville hun være sammen med dig?" Spørger hun nysgerrigt, mens hun iagttager ham en smule. Fornemmelsen var vel at hun hade sagt ja. For måske ville man ikke ligefrem se ud som ham gjorde, hvis man var bleven afvist af den søster man ikke har seti ti år. Men han skulle selv bekræfte det, og derfor ser hun afventende på ham med et hævet øjenbryn. Måske burde hun selv snakke en smule mere med sin lillebror, hvis han altså ikke havde for travlt med sin udannelse, det ville nok også glæde hendes mor at hun stadig vidste interesse i familien. For hun havde jo ikke fravalgt nogen selvom hun var sammen med Gideon, og Gideon havde ikke fravalgt nogen da han valgt sin livstil, det var nærmere dårlig prioritering ville hun mene.
Marco retter sig en smule op da hun forsætter, med mindst ligeså meget at sige som før. Noget af det kan han følge, andet er han helt og aldeles uenig i, men han lader hende tale ud. Selvfølgelig, alt andet var respektløst. "Anastasia.. Jeg brugte den metode jeg brugte, fordi jeg viste udfaldet ville hælde til min fordel. Naturligvis får jeg ikke altid min vilje, men vil og kan aldrig forhindre mig i at prøve. Du er selvstændig, rigtig nok, men nogle af de valg du tager, kender du ikke risikoen ved. Du sætter af og til dig selv i støre fare, end hvad nødvendigt er" Igen er det episoden med Cary han bruger som grundlag i sine ord, men den episode var mere end rigeligt for ham. Og var han nået så langt at han havde kysset hende, eller rørt hende. Så var han ikke sluppet med et skub mod astfalten, så havde Marco fandeme tævet ham - Ligemeget om han var fuld eller ej. "Det du kalder 'at himle op' er ikke at himle op. Det er ganske enkelt at fortælle dig om muligvise risikoer ved dine valg, jeg kan gøre det på et mere neutralt plan næste gang. Men jeg skære det ikke væk." Selvom han er rolig og blid i tonen, er der stadig en hvis alvor og fastholdelse i ordene. Kort flytter han roligt hende hænder og lader dem istedet hvile i sine. "Du er min kæreste Anastasia. Det er min pligt at beskytte dig,det er noget jeg har lyst til, og det stopper jeg aldrig med."
Marco retter sig en smule op da hun forsætter, med mindst ligeså meget at sige som før. Noget af det kan han følge, andet er han helt og aldeles uenig i, men han lader hende tale ud. Selvfølgelig, alt andet var respektløst. "Anastasia.. Jeg brugte den metode jeg brugte, fordi jeg viste udfaldet ville hælde til min fordel. Naturligvis får jeg ikke altid min vilje, men vil og kan aldrig forhindre mig i at prøve. Du er selvstændig, rigtig nok, men nogle af de valg du tager, kender du ikke risikoen ved. Du sætter af og til dig selv i støre fare, end hvad nødvendigt er" Igen er det episoden med Cary han bruger som grundlag i sine ord, men den episode var mere end rigeligt for ham. Og var han nået så langt at han havde kysset hende, eller rørt hende. Så var han ikke sluppet med et skub mod astfalten, så havde Marco fandeme tævet ham - Ligemeget om han var fuld eller ej. "Det du kalder 'at himle op' er ikke at himle op. Det er ganske enkelt at fortælle dig om muligvise risikoer ved dine valg, jeg kan gøre det på et mere neutralt plan næste gang. Men jeg skære det ikke væk." Selvom han er rolig og blid i tonen, er der stadig en hvis alvor og fastholdelse i ordene. Kort flytter han roligt hende hænder og lader dem istedet hvile i sine. "Du er min kæreste Anastasia. Det er min pligt at beskytte dig,det er noget jeg har lyst til, og det stopper jeg aldrig med."
Den slettede lige alt, skriver igen 
Gideon ligger sit hoved en lille smule på skrå for at kunne se bedre på hende, og han mærker sine mundvige stige opad i et bredere smil over hendes spørgsmål. Selvfølgelig ville hun have svaret med det samme og var utålmodig, men det gjorde ham skam intet. Han ville jo gerne give hende svaret på det. Hun var den eneste som han betroede sig til på denne her måde. Hun fik ham bragt tilbage til live, på en måde som han aldrig troede var muligt. "Ja. Vi skal spise frokost sammen på fredag kl. 13.00. Hun vil sende med en besked om hvor, fordi hun kender nok de bedste steder, i forhold til mig selv. Jeg er ikke en person der spiser så tit ude."
Anastasia lader sine hænder blive i hans, og hun fletter sine fingre ind imellem hans. "Det du sagde i går var ikke bare at ganske enkelt fortælle mig om de muligvise risikoer ved mit valg, Marco. Du begyndte at snakke om antallet af overfald og voldtagelser på stedet. Hvis du skulle have fortalt mig om de muligvise risikoer ved mit valg, kunne du have fortalt mig om at jeg skulle passe på en muligvis fuld Cary. At han kunne finde på noget. Igen, sig sandheden. Sig hvad du mener og tænker. Sig at du er nervøs for om Cary gør noget. Sig du vil køre mig hjem fordi du vil være sikker på at jeg er i sikkerhed. At du er bekymret for mig. Istedet for at blive vred og hæve stemmen, for det kan jeg ikke lide. Og når du hæver stemmen, så hæver jeg stemmen. Og sådan kan vi fortsætte i lang tid." Hun ser op på ham imens hun holder en kort pause. "Jeg beder dig ikke om at stoppe med at beskytte mig. Jeg beder dig om at falde ned og tale til mig med en rolig stemme. Snak med mig så jeg kan forstå det. Og jeg vil til gengæld passe mere på mig selv og tænke mere på situationer som i går aftes." Hun klemmer blidt hans hænder. "Også er den ikke længere, okay? Det her er hvor det ender. Det her er sådan det bliver."
Anastasia lader sine hænder blive i hans, og hun fletter sine fingre ind imellem hans. "Det du sagde i går var ikke bare at ganske enkelt fortælle mig om de muligvise risikoer ved mit valg, Marco. Du begyndte at snakke om antallet af overfald og voldtagelser på stedet. Hvis du skulle have fortalt mig om de muligvise risikoer ved mit valg, kunne du have fortalt mig om at jeg skulle passe på en muligvis fuld Cary. At han kunne finde på noget. Igen, sig sandheden. Sig hvad du mener og tænker. Sig at du er nervøs for om Cary gør noget. Sig du vil køre mig hjem fordi du vil være sikker på at jeg er i sikkerhed. At du er bekymret for mig. Istedet for at blive vred og hæve stemmen, for det kan jeg ikke lide. Og når du hæver stemmen, så hæver jeg stemmen. Og sådan kan vi fortsætte i lang tid." Hun ser op på ham imens hun holder en kort pause. "Jeg beder dig ikke om at stoppe med at beskytte mig. Jeg beder dig om at falde ned og tale til mig med en rolig stemme. Snak med mig så jeg kan forstå det. Og jeg vil til gengæld passe mere på mig selv og tænke mere på situationer som i går aftes." Hun klemmer blidt hans hænder. "Også er den ikke længere, okay? Det her er hvor det ender. Det her er sådan det bliver."
Jeg skulle til at kopire det, men kopir knappen og indsæt knappen er lige ved siden af hinanden, og trykkede på den forkerte 
Åh nej du må ikke gå, jeg har ikke meget tid i dag
Allison er skam glad på hans vegne da han fortæller hun gerne vil mødes med ham. Let slår hun blidt armene omkring ham, og nikker forstående efterfølgende. "Selvfølgelig ville hun det!" Svare hun ganske kort, inden hun nikker til det han siger, det var sødt af ham at lade hende bestemme hvor de skulle hen. "OG tro mig, det betyder mere for hende end du aner, at du tog kontakt til hende. Du vidste interesse og intiativ.. Dygtig dreng" roser hun ham let, før hun retter på sit hår ganske roligt. Hun er skam glad for at han gjorde det, for det gjorde ham jo glad, og hun ville gerne se ham glad selvfølgelig. Næste mål var vel hans mor, men det ville hun ikke. Det var en større ting, og derfor skulle han havde lov at klare det som han ville, hvis han altså ville.
Marco ser mod hende, og endnu engang sukker han over det hun siger, men nikker med et smil til det sidste hun siger. "Fint. Det er ude af verden." HUn havde snakket sin sag og så måtte den være lukket. Dog vil han ikke kunne love noget. Ja, han forstod budskabet, men om han kunne følge det som hun ville havde anede han ikke. "det ude af verden.." Gentager han svagt før han trækker hende helt til sig, og lægger armene omkring hende. Det her alvorlig snak, det var ikke ligefrem ham. Han kysser hende roligt, før han blot smiler lidt
Marco ser mod hende, og endnu engang sukker han over det hun siger, men nikker med et smil til det sidste hun siger. "Fint. Det er ude af verden." HUn havde snakket sin sag og så måtte den være lukket. Dog vil han ikke kunne love noget. Ja, han forstod budskabet, men om han kunne følge det som hun ville havde anede han ikke. "det ude af verden.." Gentager han svagt før han trækker hende helt til sig, og lægger armene omkring hende. Det her alvorlig snak, det var ikke ligefrem ham. Han kysser hende roligt, før han blot smiler lidt
Gideon glipper et par gange med øjnene da hun pludselig springer ind i hans arme, hvilket han da i hvert fald intet har imod. Han ligger sine arme omkring hende og nyder hende tæt mod sig, siden de ikke har været sådan i noget tid nu, før han slipper hende endnu engang. Han er faktisk virkelig glad for han gjorde det, da han nu føler han kommer endnu mere fremad. Dog kan han ikke lade være med at lukke en latter ud over hendes 'dygtig dreng', og han ligger sine arme omkring hendes lænd, før han lader hende falde ned i madrassen, og han ligger sig ovenpå hende. "Dygtig dreng? Den var ny. Nu skal jeg vise dig hvad jeg synes om det." Siger han med et legesygt og drillende smil på sine læber, før han begynder at kilde hendes sider, og holder hende fast under sig.
Anastasia er glad for han i hvert fald bare vil prøve det hun fortæller ham, og at han forstår det. Det er det eneste hun beder ham om lige nu. Og nu var det ude af verdenen, og de kunne vende tilbage til det gamle kærlige igen, hvilket hun satte stor pris på. Hun har virkelig savnet at mærke ham og snakke med ham, smile og grine, uden det var noget tryggende eller alvorligt. Så da han trækker hende indtil ham og kysser hende, gengælder hun med det samme hans kys, og hendes arme ligger sig omkring hans nakke. Hendes fingre glider op i hans hår og vikler sig ind i det, nyder følelsen af det bløde hår. Hun kan ikke lade være med at smile lidt. "Er du glad nu?"
Anastasia er glad for han i hvert fald bare vil prøve det hun fortæller ham, og at han forstår det. Det er det eneste hun beder ham om lige nu. Og nu var det ude af verdenen, og de kunne vende tilbage til det gamle kærlige igen, hvilket hun satte stor pris på. Hun har virkelig savnet at mærke ham og snakke med ham, smile og grine, uden det var noget tryggende eller alvorligt. Så da han trækker hende indtil ham og kysser hende, gengælder hun med det samme hans kys, og hendes arme ligger sig omkring hans nakke. Hendes fingre glider op i hans hår og vikler sig ind i det, nyder følelsen af det bløde hår. Hun kan ikke lade være med at smile lidt. "Er du glad nu?"
Allison ser på ham, og hæver det ene øjenbryn da han bider mærke i 'dygtig dreng' men hun fandt det passede i den sammenhæng. Kort smiler hun og lægger armene om nakken på ham. Dog ser hun en smule undrende på ham da han er færdig med at snakke og halvgrinende ser hun på ham. Dog bliver grinet naturligvis en smule mere ukontrolleret da han begynder at kilde hende. Selvfølgelig prøver hun at kæmpe imod ham, og imens hun griner vrider hun sig naturligvis også. "Gideon! Stop.. Gidoen!" prøver hun let, men det er en smule svært imens man griner. Med formålet at undslippe, skubber hun let til hans brystkasse, inden hun prøve at få fat i en af dynerne som eventuelt kunne bruges som skjold. "Gideon! Jeg lover jeg ikke siger det igen.." Forsøger hun igen, inden hun tager fat i hans håndled for at få ham til at stoppe.
Marco ser på hende, og smiler tilfreds før han nikker endnu engang. "Ja jeg er glad. Tilfreds. Halvlykkelig. Forelsket og meget andet. Jeg er glad" Han sukker let, før han endnu engang omslutter hendes læber, og kysser hende på ny. Hun var skam dejlig, og det at hun åbnede op om problemerne, gjorde at han kunne gøre noget ved det, og være en bedre kæreste for hende. Hvilket han sætter pris på, for han vil blot gøre hende lykkelig, og ikke andet. "så er du sulten?" Spørger han kort, inden han napper hende i underlæben ganske overrasket.
Marco ser på hende, og smiler tilfreds før han nikker endnu engang. "Ja jeg er glad. Tilfreds. Halvlykkelig. Forelsket og meget andet. Jeg er glad" Han sukker let, før han endnu engang omslutter hendes læber, og kysser hende på ny. Hun var skam dejlig, og det at hun åbnede op om problemerne, gjorde at han kunne gøre noget ved det, og være en bedre kæreste for hende. Hvilket han sætter pris på, for han vil blot gøre hende lykkelig, og ikke andet. "så er du sulten?" Spørger han kort, inden han napper hende i underlæben ganske overrasket.
Gideon kan ikke lade være med at smile bredere, helt tilfreds, over hun ligger grinende under ham. Hun ser så sød ud sådan. Glad. Og det er sådan han vil have hende. Lykkelig. Det er nu han skulle have et kamera, så han kunne tage billeder af hende grinende. Da hun tager fat om hans håndled for at få ham til at stoppe, stopper han, og han ligger begge sine hænder fladt mod madrassen under hende, lige ved siden af hendes hoved. De grå øjne hviler på hendes ansigt, og smilet forbliver på hans læber, da han simpelthen ikke kan få det væk. "Du ser vidunderlig ud. Jeg kan jo ikke modstå dig når du ligger og fniser som en skolepige." Siger han, idet hans smil bliver endnu større end før.
Anastasia er glad for de fik snakket om det, så de begge er klare på det de skal gøre bedre, og gøre noget ved, og at de kan komme videre med det. Hun smiler lidt bredere over hans ord før hun mærker hans læber igen, og hun gengælder kysset, imens hun blidt kærtegner hans hovedbund med sine fingrespidser. Lavt gisper hun over hans nappen i hendes underlæbe, før hun glipper overrasket med øjnene. Dog var det ikke noget som føltes forkert. Det føltes godt. Alt han gør føltes godt. Hun skal lige til at svare på hans spørgsmål før hun hører hendes mave rumle ret så højlydt, og hun bider sig hårdt i underlæben, før hun ligger sin pande mod hans skulder, for at skjule sit ansigt. "Ja..."
Anastasia er glad for de fik snakket om det, så de begge er klare på det de skal gøre bedre, og gøre noget ved, og at de kan komme videre med det. Hun smiler lidt bredere over hans ord før hun mærker hans læber igen, og hun gengælder kysset, imens hun blidt kærtegner hans hovedbund med sine fingrespidser. Lavt gisper hun over hans nappen i hendes underlæbe, før hun glipper overrasket med øjnene. Dog var det ikke noget som føltes forkert. Det føltes godt. Alt han gør føltes godt. Hun skal lige til at svare på hans spørgsmål før hun hører hendes mave rumle ret så højlydt, og hun bider sig hårdt i underlæben, før hun ligger sin pande mod hans skulder, for at skjule sit ansigt. "Ja..."