Gideon venter spændt på hendes svar, og da han endelig får det, får han et smil på sine læber. "Okay, hvordan passer fredag dig?....Kl. 13.00? Du kan bestemme stedet, du kender vidst de mest fancy steder..." Han griner lidt over hendes svar, da det er ret så morsomt. "Okay, det er en aftale. Det lyder godt....Vi ses der." Han ligger derefter på og ligger mobilen tilbage i sin ene bukselomme, før han træder med lange skridt ind på det han tror er Allisons værelse, hvilket det er. Et smiler vises på hans læber da han ser hende, og han træder hen for at sætte sig på sengekanten ved hendes side. "Hva' så Engel?"
Anastasia ser ned på dynen der ligger over deres ben før hendes grønne øjne finder op på hans ansigt igen, og hun bider sig i underlæben, imens hun yderst opmærksomt lytter til hvad han fortæller. Langsomt nikker hun et par gange imens hun tænker sit svar igennem. "Du skal bare stoppe med at himle op og snakke om voldtagelse og overfald og...Bare sig hvad du ærligt mener. For jeg ved godt de ting. Og nej, jeg havde ikke rigtig regnet med min bedste ven, som jeg havde kendt i fire år ville gøre sådan...Han var trods alt også fuld. Dog gør det det heller ikke bedre." Hun holder en kort pause hvor hun ser op på ham. "Hvis du roligt havde fortalt mig at du gerne ville køre mig fordi du ville sikre dig jeg kom hjem i sikkerhed, så ville jeg have sagt ja tak til det fra starten. Men når du begynder at himle op på den måde og gå i forsvarsposition, så går jeg også i forsvarsposition, og står mig uforstående overfor hvorfor du reagere som du gør. Du er nødt til at fortælle mig hvad du tænker og mener." Hun tager en hårtot væk fra sit ansigt. "Og jeg lover jeg nok skal passe bedre på. Og der kommer nok tider hvor vi diskutere, og selvom du mener du har ret, at jeg så ikke mener du har. Så vil jeg ikke have vi står og skændes i evigheder. Og at du skælder mig ud og surmuler indtil du har fået din vilje, for sådan kommer det ikke til at gå, Marco. Jeg er en selvstændig kvinde. Jeg har mine egne meninger og jeg vil tage mine egne beslutninger." Hun slipper hans hånd for istedet at ligge begge sine hænder op på hans kinder. "Det er mit første forhold. Kun tredje kys. Første gang. Første kærlighed. Du har fået alt det fra mig. Og jeg er stadig ved at lære. Jeg ved ikke andet end at jeg elsker dig, og at jeg både føler mig sårbar og lykkelig sammen med dig." Siger hun imens hun ser ind i hans dybbrune øjne.
Anastasia ser ned på dynen der ligger over deres ben før hendes grønne øjne finder op på hans ansigt igen, og hun bider sig i underlæben, imens hun yderst opmærksomt lytter til hvad han fortæller. Langsomt nikker hun et par gange imens hun tænker sit svar igennem. "Du skal bare stoppe med at himle op og snakke om voldtagelse og overfald og...Bare sig hvad du ærligt mener. For jeg ved godt de ting. Og nej, jeg havde ikke rigtig regnet med min bedste ven, som jeg havde kendt i fire år ville gøre sådan...Han var trods alt også fuld. Dog gør det det heller ikke bedre." Hun holder en kort pause hvor hun ser op på ham. "Hvis du roligt havde fortalt mig at du gerne ville køre mig fordi du ville sikre dig jeg kom hjem i sikkerhed, så ville jeg have sagt ja tak til det fra starten. Men når du begynder at himle op på den måde og gå i forsvarsposition, så går jeg også i forsvarsposition, og står mig uforstående overfor hvorfor du reagere som du gør. Du er nødt til at fortælle mig hvad du tænker og mener." Hun tager en hårtot væk fra sit ansigt. "Og jeg lover jeg nok skal passe bedre på. Og der kommer nok tider hvor vi diskutere, og selvom du mener du har ret, at jeg så ikke mener du har. Så vil jeg ikke have vi står og skændes i evigheder. Og at du skælder mig ud og surmuler indtil du har fået din vilje, for sådan kommer det ikke til at gå, Marco. Jeg er en selvstændig kvinde. Jeg har mine egne meninger og jeg vil tage mine egne beslutninger." Hun slipper hans hånd for istedet at ligge begge sine hænder op på hans kinder. "Det er mit første forhold. Kun tredje kys. Første gang. Første kærlighed. Du har fået alt det fra mig. Og jeg er stadig ved at lære. Jeg ved ikke andet end at jeg elsker dig, og at jeg både føler mig sårbar og lykkelig sammen med dig." Siger hun imens hun ser ind i hans dybbrune øjne.
Jeg prøver at ændre Ana, for er ikke tilfreds med hende 
Jeg kan ikke helt bestemme mig, hende her, eller hende før?
Den slettede lige alt, skriver igen
Gideon ligger sit hoved en lille smule på skrå for at kunne se bedre på hende, og han mærker sine mundvige stige opad i et bredere smil over hendes spørgsmål. Selvfølgelig ville hun have svaret med det samme og var utålmodig, men det gjorde ham skam intet. Han ville jo gerne give hende svaret på det. Hun var den eneste som han betroede sig til på denne her måde. Hun fik ham bragt tilbage til live, på en måde som han aldrig troede var muligt. "Ja. Vi skal spise frokost sammen på fredag kl. 13.00. Hun vil sende med en besked om hvor, fordi hun kender nok de bedste steder, i forhold til mig selv. Jeg er ikke en person der spiser så tit ude."
Anastasia lader sine hænder blive i hans, og hun fletter sine fingre ind imellem hans. "Det du sagde i går var ikke bare at ganske enkelt fortælle mig om de muligvise risikoer ved mit valg, Marco. Du begyndte at snakke om antallet af overfald og voldtagelser på stedet. Hvis du skulle have fortalt mig om de muligvise risikoer ved mit valg, kunne du have fortalt mig om at jeg skulle passe på en muligvis fuld Cary. At han kunne finde på noget. Igen, sig sandheden. Sig hvad du mener og tænker. Sig at du er nervøs for om Cary gør noget. Sig du vil køre mig hjem fordi du vil være sikker på at jeg er i sikkerhed. At du er bekymret for mig. Istedet for at blive vred og hæve stemmen, for det kan jeg ikke lide. Og når du hæver stemmen, så hæver jeg stemmen. Og sådan kan vi fortsætte i lang tid." Hun ser op på ham imens hun holder en kort pause. "Jeg beder dig ikke om at stoppe med at beskytte mig. Jeg beder dig om at falde ned og tale til mig med en rolig stemme. Snak med mig så jeg kan forstå det. Og jeg vil til gengæld passe mere på mig selv og tænke mere på situationer som i går aftes." Hun klemmer blidt hans hænder. "Også er den ikke længere, okay? Det her er hvor det ender. Det her er sådan det bliver."
Anastasia lader sine hænder blive i hans, og hun fletter sine fingre ind imellem hans. "Det du sagde i går var ikke bare at ganske enkelt fortælle mig om de muligvise risikoer ved mit valg, Marco. Du begyndte at snakke om antallet af overfald og voldtagelser på stedet. Hvis du skulle have fortalt mig om de muligvise risikoer ved mit valg, kunne du have fortalt mig om at jeg skulle passe på en muligvis fuld Cary. At han kunne finde på noget. Igen, sig sandheden. Sig hvad du mener og tænker. Sig at du er nervøs for om Cary gør noget. Sig du vil køre mig hjem fordi du vil være sikker på at jeg er i sikkerhed. At du er bekymret for mig. Istedet for at blive vred og hæve stemmen, for det kan jeg ikke lide. Og når du hæver stemmen, så hæver jeg stemmen. Og sådan kan vi fortsætte i lang tid." Hun ser op på ham imens hun holder en kort pause. "Jeg beder dig ikke om at stoppe med at beskytte mig. Jeg beder dig om at falde ned og tale til mig med en rolig stemme. Snak med mig så jeg kan forstå det. Og jeg vil til gengæld passe mere på mig selv og tænke mere på situationer som i går aftes." Hun klemmer blidt hans hænder. "Også er den ikke længere, okay? Det her er hvor det ender. Det her er sådan det bliver."
Jeg skulle til at kopire det, men kopir knappen og indsæt knappen er lige ved siden af hinanden, og trykkede på den forkerte 
Åh nej du må ikke gå, jeg har ikke meget tid i dag
Gideon glipper et par gange med øjnene da hun pludselig springer ind i hans arme, hvilket han da i hvert fald intet har imod. Han ligger sine arme omkring hende og nyder hende tæt mod sig, siden de ikke har været sådan i noget tid nu, før han slipper hende endnu engang. Han er faktisk virkelig glad for han gjorde det, da han nu føler han kommer endnu mere fremad. Dog kan han ikke lade være med at lukke en latter ud over hendes 'dygtig dreng', og han ligger sine arme omkring hendes lænd, før han lader hende falde ned i madrassen, og han ligger sig ovenpå hende. "Dygtig dreng? Den var ny. Nu skal jeg vise dig hvad jeg synes om det." Siger han med et legesygt og drillende smil på sine læber, før han begynder at kilde hendes sider, og holder hende fast under sig.
Anastasia er glad for han i hvert fald bare vil prøve det hun fortæller ham, og at han forstår det. Det er det eneste hun beder ham om lige nu. Og nu var det ude af verdenen, og de kunne vende tilbage til det gamle kærlige igen, hvilket hun satte stor pris på. Hun har virkelig savnet at mærke ham og snakke med ham, smile og grine, uden det var noget tryggende eller alvorligt. Så da han trækker hende indtil ham og kysser hende, gengælder hun med det samme hans kys, og hendes arme ligger sig omkring hans nakke. Hendes fingre glider op i hans hår og vikler sig ind i det, nyder følelsen af det bløde hår. Hun kan ikke lade være med at smile lidt. "Er du glad nu?"
Anastasia er glad for han i hvert fald bare vil prøve det hun fortæller ham, og at han forstår det. Det er det eneste hun beder ham om lige nu. Og nu var det ude af verdenen, og de kunne vende tilbage til det gamle kærlige igen, hvilket hun satte stor pris på. Hun har virkelig savnet at mærke ham og snakke med ham, smile og grine, uden det var noget tryggende eller alvorligt. Så da han trækker hende indtil ham og kysser hende, gengælder hun med det samme hans kys, og hendes arme ligger sig omkring hans nakke. Hendes fingre glider op i hans hår og vikler sig ind i det, nyder følelsen af det bløde hår. Hun kan ikke lade være med at smile lidt. "Er du glad nu?"