Love is home

College. Han har aldrig nogensinde gået der, aldrig haft pengene eller midlerne til det. College har været en drøm for ham, men også en drøm som er umulig at opnå. Pengene er der ikke til det og han er ikke klog eller atletisk nok til, at kunne få et stipendium til en skole. Istedet er han en high school drop out, der arbejder i et værksted med biler. College er som en lang ud drøm, så derfor føles det underligt, at være til en college fest lige nu. Han ved ikke helt hvad han skal synes om det. Musikken er høj og der er mange mennesker, men det er ikke helt en fest for ham. Han kan lide at sidde i sofaen, ryge sig skæv og drikke ren vodka imens man snakker og griner med sine venner, det her er næsten for meget. Folk danser, kysser og render frem og tilbage, der er ikke noget stille og roligt over det her. Menneskerne er også nogle overraskende typer: der er de typiske rich kids, pigerne med tasker dyre end hans månedsløn, drenge som kun har penge fra deres forældre, men så er der også folk der helt klart ville dømme hans mælk i køleskabet, piger der er jomfruer og venter på prinsen på den hvide hest, drengene der siger de har knaldet en masse, men som sikkert kun har haft sex en gang som varet top 2 minutter. Han føler sig som en fisk ude af vand 'hvad laver han dog her?'. Der er svaret, hans ven Shane har hevet ham med fordi han mente, at han skulle opleve det samme som andre unge. Pft, Lewis har da haft den samme ungdom som mange andre, du ved udover, at han aldrig har haft elskende forældre, en lys fremtid og håb og drømme. "I don't know man, this party isn't really my scene..it is a lot". Shane smider en fuld omkring hans skuldre "Relax, get drunk, have fun, you deserve it"

Dette er en af de få fester, Daisy har været til stede til. Folk her ser en anelse overraskede ud over at hun har valgt at blive her, fremfor at tage hjem tidligere op til vinterferien. Det var Mabel, der lokkede Daisy til at komme; en af de piger, Daisy rent faktisk snakker med. Hun har aldrig været populær, surprise! Men det har Mabel heller ikke, så det er nok derfor de har fundet hinanden. Hun har dog alligevel tilladt sig at klæde sig ned i en sort kort kjole med åbning til det ene lår. Hun har for en gangs skyld krøllet sit hår, hvilket hun ikke kan huske hvornår hun sidst gjorde. Ganske modsat til det fine tøjvalg, har hun tilladt sig at tage hendes slidte Balenciagas på. Hun kan ikke gå i høje hæle, og hun har ikke et stort behov for at gøre sig selv endnu mere til grin end hun allerede er. Man kan tydeligt se at Daisy hører til på en skole som Yale. En typisk elev, der har råd til Cartier smykker, men som frygter fremtiden bliver ødelagt, hvis hun så meget som tager en enkelt øl til denne fest. Hun havde håbet på at hun ville få en ny start, da hun startede på Yale, men hun har stadigvæk få venner. Hun begynder at tro at det er hende, der er problemet. Eller rettere sagt: hendes mor. Hun står pt og snakker med Mabel, som står og snakker om hendes crush fra engelsk. Daisy hører ikke rigtigt efter, men står istedet for at kigge igennem den store mængde af mennesker. Ud af øjenkroen spotter hun et velkendt ansigt; Lewis Augustin. Hun har mødt ham op til flere gange, en fyr helt modsat hende. Han er sød, og hendes mor ville formentlig slå hende ihjel, hvis hun fortalte hende det. Måske er det som gør ham så spændende?


KOM TIL AT SLETTE SUTTONS SVAR
I'M SO SORRY
smider et svar ind for hende næste gang, hvis hun skulle være med nu

'relax, get drunk, have fun' det kan han sagtens, det er ikke svært, det er hvad Lewis er aller bedst til. Ligge alle problemer på hylden for en stund og drikke sig sanseløs. Ganske korrekt er menneskerne omkring ham ikke just hans kop te, men hvilken forskel gør det? Hvis de alle kan drikke og have det sjovt, så er han i sidste ende pisse ligeglad med hvem der er ved hans side. Øllen i hans hånd føles letter og letter, kan vel kun betyde en ting: opfyldning. Han byder sin ven farvel og bevæger sig videre blandt menneske mængden. Shots er den nye orden på listen. Ude af øjenkrogen får han dog øje på en skøn lille figurer, en skøn lille figurer han bestemt ikke havde regnede med at se her. "Daisy my Daisy, what on earth are you doing here?" overraskelse fylder hans mørke stemme. Daisy er den her lille dukke i hans hoved, det forbudte, en pige han aldrig ville have muligheden for at få fat i. Ung, smuk og så uskyldig, noget der har fangede hans evige flygtige blikke. Måske ville han ende med at lave krakker i den perfekte facade, men er specielle lærreder ikke også ofte det flotteste? "Do you want a shot? nothing to...strong?". Et charmerende skævt smil


awww det er det værste!! men det er skam helt okay

Hun kan godt fornemme at folk skuer til hende, idet at hun nok er den eneste her til festen, som endnu ikke har noget i hånden. Hun havde tænkt sig måske at tage en øl senere, men hun kan fornemme at der skal meget til, hvis hun på noget som helst punkt skal kunne hamle sig op med de andre her. Hendes klassekammerater. Sjovt, som de alle sammen er helt rundt på gulvet så snart de får smidt skoleuniformen og får noget alkohol i blodet. Daisy tænker på om hun en dag vil få den samme frihed; om hun nogensinde kommer fri fra dette fængsel hendes mor holder hende i. ''Du skal holde dig væk fra alkohol, for alkohol skaber venner og venner vil bare såre dig'' - det plejer hendes mor at sige. Hun har drukket hist og her til nogle af de andre fester. Hun er fantastisk til at drikke. Måske er det fordi hun bare længdes efter det, for at passe ind i længden? Men bare fordi hun kan, betyder det ikke at hun gør det. Hun er bange for hvad hendes mor ville sige, hvis hun på nogen måde fandt ud af det. Hun får et hop af et chok, da en dybere stemme pludselig snakker til hende. Hun er bange for at hun har stenet og har set komplet latterlig ud. Mabel er gået og hun har stået alene uden at opdage det. Lewis. Hun havde håbet at han ikke havde set hende. Ikke fordi hun ikke vil snakke med ham, nok mest fordi hun ikke hvad hun skal sige? Han er ældre, han er mørkere. Hun griner akavet og kigger rundt i frygt for at få øjenkontakt. ''Surprise? I'm a Yale-student.'' Griner hun. Hendes øjne flakker alle andre steder hen end hans øjne. Hendes hjerte banker og hun føler at hun sveder så forfærdeligt meget. ''Uhh, no thank you. I don't drink, Lewis.'' Hun fortsætter med at grine akavet, nok fordi hun er så nervøs. Hvorfor kan hun ikke stoppe med at grine? Hun virker noget så lalleglad.

Et afslappede smil sidder stadig på hans læber. I hans hoved er Daisy billede af uskyld, hun er alt det som han ikke er og hun har alt det som han aldrig nogensinde har haft. Hun har penge, familie og en lys fremtid, en Yale studerende for helvede, selv hvis Lewis havde karaktererne til at gå på Yale, så ville han aldrig nogensinde have økonomien til det. Til dels misunder han hende vel. Han ville slå ihjel for at have de muligheder som hun har. Hun har en lys fremtid, hvad kan Lewis se frem til? han kommer nok til at arbejde dårlige jobs for ingen penge, bo i ghettoen og dø alkoholikere, eller også er han heldig og dør ung og smuk. "I am surpised to see you at a party" klare gøre han. Faktisk tror han ikke, at han nogensinde har set hende være til en fest som denne. På en måde kan han godt lide det, der er noget i ham som ville ødelægge denne fine facade hun har kørende, se præcis hvor langt han kan skubbe hende. Det er ikke fordi han ønsker at ødelægge hende fuldstændig, bare få hende lidt ud af den der skald. "Oh come on Daisy, if you aren't going to drink, what are you even doing at this party? Come on, let your hair down a little and come get a drink with me"

Lewis kan umuligt være den eneste, der er imponeret over at Daisy er dukket op. Men bare fordi hun er her, betyder det ikke at hun har tænkt sig at opføre sig som en, som burde være her. Hendes hænder er lige så tomme, som de hele tiden har været og hun kan godt fornemme at folk begynder at opdage det. Som om de er overraskede? På Yale er hun lidt kendt, som hende den kedelige. Hendes kaldenavn er ''mors prinsesse'', hvilket ikke lyder så skidt, men når det er ment så bogstaveligt som det er, så er det skidt. Hun kan ihvertfald ikke undgå at tage det personligt. Hun griner kort over Lewis' kommentar. Stadigvæk undgår hun at møde hans blik. Hun er ikke vant til at en fyr kommer hen og snakker til hende og slet ikke en, som er ældre. De eneste fyre som snakker med hende her, er dem hun har timer med og det er kun når de skal lave opgaver sammen. Daisy er ikke ligefrem populær her, men ironisk nok ved alle hvem hun er. Alle synes hun er ynkelig og kedelig, og det kan hun helt ærligt ikke rigtigt sige så meget til. Hun sætter hovedet på skrå og kigger endelig på Lewis. ''You know what, I think I will have a beer, just because I don't trust you and your drinks,'' griner hun. En øl. Hun har drukket øl før. Det gør ikke noget. Alligevel begynder hendes hjerte at hamre derudaf. Hun har det som om at hun har begået en forbrydelse. Men en enkelt øl skader ikke, vel?

Det charmerende smil sidder stadig på hans læber. Daisy, den lille fine pige 'mors prinsesse'. Tænk, at hun faktisk er gået med til det, selvom det blot er en øl og ikke en fuld ud drinks. Øl er også godt, det er hvad han drikker mest af til daglig, men i aften ønsker han lidt mere spark i den. Det er der flere grunde til, for det første føler han sig allerede utilpas blandt disse mennesker, men for det andet har han også set en bestemt brunette blandt folk, som han ikke lige er i humør til at snakke med, hans eks kæreste Sutton. "What? You don't trust my drinks, are you trying to offend me? cause I can surely say you succeeded" griner han en anelse drillende. Af høflighed, tager han fat i hendes hånd og guider hende igennem de mange mennesker. Folk burde virkelig være bedre til at bruge parfume, enten har de ikke nok på eller også har de for meget på. Heldig for ham, er Daisy her i aften, ellers ville han nok stå og glo alene over i hjørnet. "So one beer for the lady" han rækker hende en lys øl. Det er måske lidt dømmende bare at gå ud fra, at hun fortrækker en lys frem for en mørk, men han går vel bare ud fra, at hun ikke er van til at drikke, så derfor går han ud fra, at hun fortrækker lys.

Bekymringerne bobler straks i hende. Åh nej, hvad har hun dog sagt ja til? Måske er det kun en øl for nogle, men for Daisy betyder det meget. Hun er ikke vant til at drikke, og hun kender derfor ikke hendes egen tolerance. Hun ved at hun er en fantastisk drikker (er det et ord ahhaha). Hun har måske drukket 1 eller 2 kopper med opblandet vodka i hele hendes liv og hun fik det ned så let som ingenting. Det er en side, som hun kun selv kender. Hun frygter at folk ville misbruge den information til at få hende fuld. Hun griner til Lewis og nikker anerkendende på hovedet. Hun stoler på ingen måder på ham. Han virker som typen, der har mange skjulte intentioner og det gør hende utryg. Hun følger med ham op til baren, hvor han bestemt ikke er langsom til at bestille hende en øl. Hvorfor er han så opsat på at hun skal drikke? Hun tager imod øllen og stiger på det kæmpe glas den kommer i. Én øl? Der er mindst to i det kæmpe glas. ''Why are you even so obsessed with me getting something to drink?'' Hun sender ham et spørgende blik kort inden hun tager en lille tår af den. Hun kan godt lide den. Men det er no way in hell at hun kommer til at drikke hele det glas. Hun kan godt smage den er fortyndet med vand. Det skal man nok ikke være ekspert på øl for at smage, for hun kan knap nok smage alkoholen.

Han smagte sin første øl da han var 7 år gammel. Hans far sad der hjemme og så tv, iført en hvid tanktop og ingen bukser på. Hans mor var, ja det kan han faktisk ikke huske, hun var sikkert ude og være hans far utro, igen. Hans far kiggede ned på ham og stak flasken i hånden på ham, sagde at hvis han skulle lærer at være en rigtig mand, så skulle han også godt kunne drikke øl..heller starte for tidligt end for sent. Han kan huske det smagte elendig, men at han smagte. Da han var 13 kunne han drikke øl som det var sodavand. "Beeeecause my dear Daisy, I want you to have fun, relax a little bit! One beer is not the end of the world and besides, there is no way in hell you are gonna drunk on one thin beer". Der er noget ved Daisy som han finder bedårende, om det så er hendes bløde store øjne eller letter røde kinder. Nej han finder hende ikke decideret sexet, han finder hende cute og sød, noget han pludselig sætter højest på sin liste over attraktive ting. Hans øjne falder hen på Sutton der også er til sin fest, i sin dumme drenge hjerne, finder han det til at være en super god idé at præsentere dem for hinanden, hvad kunne gå galt? "Hey Sutton, come meet Daisy" vifter han med armen. Ham og Sutton er jo bare venner nu, så det er da ikke fordi han gør noget galt, vel? Måske kunne Sutton og Daisy blive gode venner?

Yale. Sutton har aldrig været her før. Selvom hun havde pengene til det, har det aldrig sagt hende noget. Hun har ikke ønsket at blive forfatter eller noget andet smart. Dette college medfølger et kæmpe ansvar overfor skole, og det ved Sutton med sikkerhed at hun ikke har. Hun gik på et andet, mindre forbundet college. Det var ikke noget fancy, faktisk kostede det ikke særligt meget. Sutton har aldrig været besat af penge. Måske er det fordi hun rent faktisk har det? Hun bliver ikke tiltrukket af penge og hun kunne sagtens leve for en mindre sum, end hvad hun reelt ejer. Hun er på hendes tredje drink i aften. De bliver serveret i små drinksglas, hvilket er fancy. Sådan nogle fik de ihvertfald ikke på hendes college. Egentlig har hun altid troet at et college som Yale ikke holdte fester og at de unge mennesker, ikke gjorde sig i den slags. Denne aften har modbevist alle hendes teorier. Selvom de er nogle år yngre end hende, er hun underligt nok faldet i snak med en del i løbet af aftenen. Hun kan godt fornemme at drengene her er desperate efter noget nyt kød. Allerede 2 drenge har tilbudt hende at vise hende deres værelse. Hun har da også godt set Lewis. Siden deres brud, har tingene været mærkelige imellem dem. Hun vil godt være venner med ham, det vil hun virkelig. Samtidig føler hun sig så bundet til ham, at hun ikke ved om det kan lade sig gøre at være venner med sin eks kæreste. Hun mødte ham i en hård krise, hvor hun i den periode gik igennem endnu et brud. Men for at få en regnbue, skal man bruge regn, er det ikke det man plejer at sige? Hun står og snakker med et eller andet kærestepar, da hun pludselig hører hendes navn blive kaldt. Til hendes overraskelse, er det Lewis. Hun går med et bankende hjerte imod ham, men da han straks præsenterer hende for Daisy, kan hun mærke skuffelsen ramme hende. Hun kigger på hende med et smil; et hun virkelig forsøger at virke ægte. ''I'm Sutton.''

Hun ved at Lewis højest sandsynligt har en vildere ungdom end hun selv. Hun gætter på at han nok festede hver weekend og vågnede op med kvalmende tømmermænd dagen efter, dengang han var på hendes alder. Det skræmmer hende en smule at han er ældre end hende. Daisy har altid forbundet ældre mænd med en masse magt. Det er ihvertfald altid hvad hendes mor har sagt, når Daisy har spurgt ind til hendes far. ''Mænd vil bare have magt over kvinder'' - har hun altid sagt. Nok endnu en grund til at hun ikke bryder sig om at Daisy har venner; hun skulle jo nødigt finde sig en kæreste. Det er svært at være den mærkelige pige. Hende alle skæver en ekstra gang til på gangen, og selvom hun sjælendt gør noget der er sladder værd, hvisker folk underligt nok altid om hende. I bund og grund er hun nok blevet vant til det, men det ændrer ikke det faktum at det er ubehageligt. Lewis har sikkert aldrig haft de problemer. Faktisk kan hun ikke komme i tanke om én ting, hun tror de vil have tilfælles. Hun kniber øjnene sammen og stirrer på Lewis, da han kommer med hans tale om øl. Det er ikke fordi at hun er bange for at hun vil blive fuld. Eller, er det? Hun ved det ikke. Hun ved ihvertfald bare at hun ikke bryder sig om det. Hun stirrer ned i glasset, nærmest som om at den har været ond ved hende. Hun skulle være taget hjem, som planen var i starten. Lewis kan i princippet være ligeglad med hvad dette betyder for hende og hendes mor, og det er hun næsten også sikker på at han er. Hun når ikke at svare, før Lewis tilkalder et navn der flere gange er dukket op i den tid hun har kendt ham. Sutton. Hun kender hende godt, men hun er endnu ikke blevet præsenteret for hende. Hun ved at hun er Lewis' eks kæreste. Hun føler en følelse af ubehag. Hun synker en stor klump i halsen, da Sutton præsenterer sig selv. ''I'm Daisy..'' Siger hun og smiler svagt. Hun kigger tilbage på Lewis. Hun kunne godt have undværet dette.