Love is home

håber det er okay at jeg starter til afterpartyet af præmieren? synes det giver dem lidt mere mulighed for at snakke sammen

Alle kameraerne er ovre og den røde løber er langt borte, heldigvis. Douglas har aldrig elsket hans liv; faktisk føler han lidt at han er blevet kastet ind i et liv han ikke har bedt om, takket være hans forældre. Han er praktisk talt blevet tvunget til at være kendt, og når han læser medierne om ham selv undrer folk sig over hvad han egentlig er kendt for, og ja.. hvad er han kendt for? Ingenting. Han er bare endnu en irriterende forkælet møgunge, der har fået købt berømmelse for hans forældres mange penge. Aftenen har været hektisk, at skulle stå og smile til kameraerne med Grace under armen. Stemningen imellem dem har ikke været på topperne og han er ikke helt sikker hvorfor. Nu hvor de er blevet sluppet fri fra interviewere og pararazzi, er hun forsvundet til efterfesten. Han står lænet op af baren med et glas ren whisky i hånden og kigger efter hende. Han er iført Prada på hans dyre krop. Hvis det stod til ham, ville han have det det fint at have en simpel grå hættetrøje på, men folk er totalt fornemme i denne verden. Imens han står i hans egne tanker og leder efter hans kæreste, tja, hvad han nu snart end skal kalde hende, bliver han afbrudt af en genkendende kvindestemme. Gwen, hans gode veninde. Han har kendt hende siden han var helt lille, men tydeligvist er medierne for langsomme til at følge med, hvilket er tydeligt igennem deres nye forsøg på at skabe rygter imellem ham og Gwen. Han havde ikke set hende i flere måneder, og ville egentlig bare invitere hende på en kop kaffe, er det virkelig så galt? ''Have you seen those ridiculous rumors about us? Everyone think we're dating.. even my own girlfriend,'' griner han til Gwen.

Douglas Keyshawn Vanscyoc girlfriend, the beautiful girl, his girlfriend, komplet reduceret til blot hans kæreste, ikke engang vigtig nok til at få sit navn med. I hele den artikel, blev hun ikke refereret til ved sit fornavn. Egentlig er hun ligeglad med de rygter der køre omkring utroskab, men hun er ikke ligeglad med, at pressen ikke mener hende vigtig nok til, at hendes navn også skal stå i de mange gossip artikler. Kærlighed er ikke hendes kop te: hun elsker opmærksomheden, trygheden og følelsen i sig selv, men hun bryder sig ikke om, at et andet menneske skal have så meget magt over hende, at hun ikke længere kan være sin egen person. Det sladderbladene har gjort, er hendes største frygt, reduceret hende til eye candy på en succesfulds mand arm. Grace Ledget betragter sig selv som værende succesfuld, hun kommer fra en god familie, en mor der er forfatter og en kendt og eftertragtet musik agent, hun har lavet model arbejde, gået for nogle af de største brands, tjener gode penge selv, men hun er åbenbart ikke vigtigere end Douglas freaking Vanscyoc. Aften her i aften som skulle havde været magisk, har været dynnet af en voldsom tryghed. I ført sin smukke Armani Privé dress befinder hun sig alene. Aften i aften er knapt så romantisk, ikke efter deres skænderi og det faktum af, at de skulle stå og smile smukt på den røde løber. I hendes hånd er et glad med alkohol, hun kan aldrig huske navnet på drinken, men den er lyserød, sød og meget piget, præcis som hun kan lide det. Gider hun finde Douglas lige nu? Det ved hun ikke engang, det er ikke fordi hun ønsker flere skænderier i aften.

Han burde gå ud og lede efter hans kæreste, istedet for at stå her med Gwen. Hvis Grace så ham sammen med hende, er han sikker på at hun ville kunne genkende hende med det samme. Han ved snart ikke hvad kvinder ikke kan. De finder ud af alting og skal altid skabe store problemer over små ting. Det er en af de primære grunde til at han aldrig har magtet alt det kæreste-halløj. Han er ikke god til det og han har altid elsket ikke at være bundet til nogen. Hans psykolog siger at det er fordi han aldrig har fået kærlighed og omsorg fra hans forældre, men hvad helvede ved han. Han har savnet Gwen og burde han virkelig lade være med at snakke med hende, bare fordi hans kæreste tror at han er forelsket eller sådan et eller andet i hende? Burde hun ikke bare stole på ham istedet for? Ej, for at være ærlig, så er han i tvivl om det overhovedet er det hun er muggen over. Han ville ønske at hun ville snakke med ham, istedet for at de skal stå og spille for kameraerne. Det har været en akavet aften, at skulle stå og smile og kysse hende på kinden på den røde løber, når han udmærket godt har vidst at der har været noget der har trykket hende. Han gider ikke være sådan en kæreste, der ikke vil snakke om problemerne. Måske er han dårlig til forhold, men han kan vel lige så godt prøve. Grace betyder alverdens for ham, og hun har hjulpet ham ufatteligt meget med hans familie, han ville nok ikke rigtigt gøre hvis hun slog op med ham, for at være helt ærlig. Det ville være en følelse han ikke har prøvet før.. eller.. i lang tid. Der var jo lige Diana. Han fatter simpelthen ikke hvad der gik galt, men så igen, så er han vel også mega ligeglad nu. Han formåede ikke at rette forholdet med Diana, men den fejl nægter han at begå med Grace.

Provokerede og vred, står hun og sipper på sin lyserøde cosmopolitan. Menneskerne omkring hende skaber en svær haze, som om hun ikke kan skilne dem ad. De er alle flotte, høje og sikkert også rige, men i hendes hoved ligner de alle sammen hinanden. Hvordan man skal bevæge sig blandt mennesker som disse er noget hun er opvoksede med; med en mor som forfatter og en far som agent for stjerner. Hendes øjne kører rundt i lokalet. Her dufter som om en bombe med diverse parfumer er sprunget, det er svært at kunne genkende den ene duft fra den anden. En irriterende høj kvinde latter sniger sig igennem folk og lige ind i hendes øre: Man skulle tro, at pigen led af et eller andet, men nej, hun står egentlig bare og slingre sig ved hendes kæreste. Er hun sur, fuck yeah, er hun jaloux...det er vel umuligt ikke at være det, pigen er gude smuk, hun er høj og har ben for dage. Grace befinder sig i en sort blonde kjole, men alligevel føler hun sig som en lille pige ved siden af den pige. En del af hende har lyst til at storme der hen, kaste med sine lange blonde lokker og jage pigen væk...men på den anden side, den klogere og mere snu kvinde af hende, er klog nok til at lade vær. Hvorfor lave en kæmpe scene? Det er ikke det værd og det ville blot gøre hende mere til det medierne kalder hende 'Douglas Keyshawn Vanscyoc girlfriend'. Så hun vender blikket og tager endnu en flirtende sip af sin lyserøde drink.

Uanset hvor meget han godt kan lide Grace, så gider han ikke være i et forhold hvor han ikke kan snakke med hans veninde. Helt ærligt, det gider han ikke. Måske har han haft en fortid fuld af kvinder, men han prøver virkelig at vise hende at han gider hende, og han føler ikke rigtigt at han får noget tilbage. Han synes virkelig ikke det er fair. Derfor gider han heller ikke holde sig tilbage med at snakke med Gwen til aften, til trods for de rygter der går. Douglas har altid sagt at han ikke gider at finde sig i noget i et forhold, hvis han virkelig synes det er unfair. For ham er det stort overhovedet at være i et, så han magter ikke at Grace skal reagere så voldsomt. Han gider ikke at skulle gå på kompromis med sådan noget her, det nægter han. Sådan er han og sådan vil han altid være. Ud af mængden, spotter han endelig Grace, han stoppede helt med at lede efter hende, idet han indså at hun var forsvundet helt. Noget i ham frygtede at hun måske var taget hjem. ''I better go, Gwen,'' han sender hende et smil. Han forlader Gwen ved baren og går imod Grace. ''Hey beautiful,'' møder han hende med et smil og et kys på kinden. Han ved at hun nok stadigvæk er sur, men han har vel lov at håbe at hun ikke er? Han vil virkelig bare have den bedste aften med hende som muligt. De har skændtes så meget de sidste par dage og han hader at skændes med hende. Der er ikke noget værre at se sin kæreste være ked af det, når man er årsagen til det. ''Where'd you go? I couldn't find you.''

De skændtes konstant, især her på det sidste...det føles mere eller mindre som om, at hun befinder sig i en boble, en ond cirkel de ikke kan komme ud af. Hvordan blev tingene så...kompliceret? En sten har lagt sig i hendes mave. Forhold har aldrig været hendes kop te, det har altid været noget hun helst ville holde sig væk fra. Alligevel har hun forvildet sig ind i det her, en position som hun aldrig ønskede at være..men nu hvor hun er her, ville hun gøre alt for at forblive der. Når tingene er godt, er tingene perfekt, men når det går dårligt...ja se hvordan de er nu. Hun kan dufte ham før han når helt der hen, den dyre parfume som hun forbinder med ham. Freak med dufte. Der er tidspunkter hvor man tager sine kampe og der er tidspunkt hvor man ikke gør. Dette høre til den sidste, så hun gør hvad hun altid har gjort: Hun sætter et smil på læberne og skubber sine personlige problemer til side. "I just went to the bathroom" hvilket er halvt sandt. Den her kjole gør det svært at tisse, det tager tid bare at komme ud af den, så hun var nok lidt længere på toilettet end hun lige havde regnede med. "Where have you been?"

At være i et forhold med Grace, er som at køre i en rutsjebane. Helt ærligt, så kan han ikke helt finde ud af hvor det altid går galt. Det er som om at de bare skal have noget at skændes over, og det er trættende. Hun får det konstant til at føle sig som om at det ham, som der er noget galt med, og sikkert også omvendt. Han havde aldrig ønsket at være i et rigtigt forhold. Det har aldrig rigtigt været hans stil, især fordi at han ikke føler han ville kunne finde ud af det. Det har så vist sig sandt nu. Han ved ikke om det er fordi han faktisk gør noget galt, eller fordi at Grace tror det? Han har ikke været hende utro. Han har ikke accepteret de rygter, som der går om ham og Gwen, men han gider ikke at droppe kontakten med hans veninde, bare fordi at Grace synes det er ubehageligt. Det er en af den slags, der følger med hans liv. Han er opvokset i rampelyset, så falske rygter har altid været en del af hans liv. Han har for længst lært at ignorere dem selv. Hans liv er simpelthen for kort til at tage sig af den slags. Han nikker blot erkendende på hovedet til hendes svar. Dette har været en anderledes aften. De plejer ikke at være adskilt til sådanne arrangementer, og derfor synes han det er ekstra ubehageligt. Han føler det er på vej imod enden, og det får ham til at sige det næste: ''I was just.. out.. I was smoking,'' lyver han desperat, men han ønsker virkelig ikke at starte endnu et skænderi op, ved at sige han snakkede med Gwen. Han er en yderst desperat mand, og ønsker virkelig bare at gøre hans kæreste glad.

Af automatik skyder en af hendes øjenbryn op i panden på hende. 'he was out for a smoke?' oh how about that, en smuk løgn lige op i ansigtet på hende. I et kort øjeblik overvejer hun at lade den ligge, bare for at sikre fred for aften..men den anden, den kontinentale del af hende, kan simpelthen ikke lade det ligge. Hvis bare hun var typen, der søgte væk fra problemer, men hun er typen der ikke kan lade ting ligge. "Out for a smoke, really? So we have lower ourselves to lying now? That is interessant" Langsomt og manisk, drejer hun hoved og tager en lang tår af sin drink. Selvom den jaloux del af hende hader at se ham med andre piger, så er hun også lidt rationel, hun ved at det er okay at have venner med folk af de modsatte køn og hun ønsker ikke at blive pigen, der er efter sin kæreste konstant, fortæller ham hvad han må og ikke må. Han må gøre hvad end han ville, det er jo slet ikke der problemer ligger hos hende, problemet er, at hun ikke bare ville være hans kæreste, hun ønsker at have sin egen identitet og sit eget navn stående. Man kan vel godt sige, at Grace kan have svært ved, at give slip på tingene, hun kan lide at kører i tingene, selvom det nogengange ikke er nødvendigt! Det er vel en af hendes fars dårlige sider hun har arvet. Mange ville sige, at Grace minder for meget om sin far, hun er meget viljefast, hun er konfronterende og stædig.

Douglas har altid haft en vane med at lyve. Han er vokset op med løgne, så kan man dømme ham for at have den vane også? Dengang han var barn, gad hans forældre ham ikke. De sagde altid at de havde for travlt med job og det passer da sikkert også, men underligt nok så havde de tid til at rose ham og sætte ham på låret, når der var gæster på besøg. De forkælede ham som pokker, og hver gang han blev ked af det fordi de gik, kom de med endnu et tøjdyr han kunne lege med indtil de kom tilbage. Først mange år senere gik det op for ham hvor forkerte forældre de har været overfor ham og hans søster. Rampelyset er en forfærdelig stor kælling. Han hader det liv hans forældre har kastet ham ind i. Han har aldrig haft noget valg. Han har aldrig haft muligheden imellem det liv han lever nu og et ganske almindeligt ungdomsliv. På rigtigt mange måder, hader han hans forældre. Og selvom mange sikkert hader at man bruger sin fortid som en undskyldning for ens væremåde, så føler han helt ærligt at det passer. Da Grace konfronterer ham, ved han godt at han har fucket op. Det ender aldrig godt med at lyve, men han vidste da ikke at hun havde set dem. ''I just.. don't wanna fight, okay?'' Kan det virkelig passe de ikke kan have en enkelt aften ude sammen uden at det skal ende galt? Han drejer hovedet for at se på de andre til festen. En masse gamle venner er her, også mange af hans nuværende venner. Dette er et ultimativt mødested for kendte, og det er nok derfor han ikke kan lide at være her. ''Do you wanna go home? Get a pizza and watch a movie?'' Han prøver tydeligvist at snakke udenom, men uanset hvad vil han langt hellere skændtes med hende derhjemme end et så offentligt sted.

Måske og KUN måske, er hun for hård ved ham? Det er ikke fordi hun ligefrem nyder, at skændes konstant. Det er ikke fordi hun finder en eller anden syg nydelige i, at skælde ham ud og ikke være på gode termer med ham, men det er også som om hun ikke kan stoppe sig selv. De mindste ting kan sætte hende af, om det er så er er en dum skrevet artikel eller ham der lyver hvor henne han er. Hun havde da også glædet sig til denne aften, hun havde da også set frem til, at kunne nyde denne begivenhed med ham. Forhold er ikke hendes stærke side, det har hun bestemt fået fra hendes far af..men hun prøver. Med et letter opgivende suk, vender hun sig endelig imod Douglas komplet. Når hun sidder der hjemme iført sit nattøj, er hun hurtig til at skrige af karakteren der hurtig tilgiver sin partner - om det så er reality tv eller en film/tv serie - men når man selv står i situationen, så er det en anden sag. Nok er nok, nu har der været dårlig blod mellem dem lige længe nok, det er på tide at begrave den krigsøkse hun selv har begravet op i sin tid "Me neither..I am sorry...I just don't like when you lie to me, I don't care you talked to a girl, I thought you knew that". Hendes stemme er for første gang blid og rolig, hun er ikke længere på sin voldsomme krigssti, i stedet for prøver hun faktisk at gøre det godt imellem dem, hvis det så bare var for en stund. Der er en grund til, at hun har fundet sammen med ham, der er en grund til, at hun har givet ham en chance og hun er sammen med ham, det er ikke for at have sin egen personlige boksebold. Forsigtigt rækker hun hånden frem og prøver at tage hans hånd "Let's stay, I don't wanna leave just yet" Et meget forsigtigt smil dukker op på hendes læber. Er det forket af hende, at elske en så anderledes mand? Hun ved hendes far ville sige ja, men han skal slet ikke sige noget, han og hendes mor er som nat og dag. Måske er hun dum, at hun faktisk prøver det her forholdslort, især med en mand af Douglas status, hun ville vel altid blive skubbede bag ham i nogle blade, men det betyder bare hun skal arbejde hårdere! Hun skal arbejde hårdere for at nå der hen hun gerne ville.

Douglas hader det liv han er blevet kastet ind i. Han er født ind i dette miljø, han har aldrig haft et valg, i modsætning til andre, som også ejer hans status. De fleste kendte mennesker ved hvad de går ind til, når de vælger at udgive en sang eller skrive under på en modelkontrakt. Den mulighed har han aldrig haft, og det kan han godt mærke. Grace ved hvor meget det betyder for ham at lade som om at han kan lide det. Han arrangerer meet and greets og siger ja til fanbilleder, men han gider det jo ikke. Douglas ved med sikkerhed at han ikke er skabt til at være kendt. Og nu, hvor han har mødt en pige, han godt kan lide, der ikke er kendt, truer hans univers ham konstant med at splitte dem ad. De skaber rygter, photoshopper falske billeder, der får ham til at ligne en utro idiot. Han ved da godt at han har været set med mange piger før, men han ville aldrig nogensinde være utro. Det er nok noget af det mest terroriserende han nogensinde har været udsat for. Han forstår jo godt hvorfor hun noglegange bliver sur, men andre gange føler han også bare at hun burde stole på ham. Og hvad angår det med at folk kalder hende ''hans kæreste'', altså at hun ikke har rettigheden til hendes eget navn, kan han godt se hvad hun mener, de gange hun har nævnt det for ham, men han ved ikke rigtigt hvad han skal gøre. Han er sikker på at hvis han udtaler sig om det, at det vil blive endnu værre. Han smiler stort til hende, da hun er enig med ham; de skal ikke skændtes. Gudske tak og lov for det, for det har de gjort meget på det seneste. ''All right,'' siger han, da hun siger at hun gerne vil blive. ''Can I have this dance, then?'' Han rækker hånden imod hende.