Secondlife

Det var en ret lang dag der var i vente og Lydia havde mødt tidligt op i retsagen for hun vidste godt at der var mange ting at tage stilling til. Hun vidste at hun snart skulle ind og være forsvarer for en ung sjæl, som havde kommet ud for nogle værre problemer, som havde fået ham ind i retten. En case der ikke altid just var nemt, dog med hendes egen fortid og erfaringer, så var det ikke en case som hun ville sige nej til. Hun sad og læste alt igennem, læste alle detaljerne, således hun var klar til mødet med den unge person når han ankom.

Hvis man spurgte Eddie om han ville være i retten denne dag, så havde han trykket en eller andens næse ind. Det gjorde ham sur og træt at han skulle stå og forsvare imod en eller anden kornfed teenager som troede at det var okay at stjæle. Pik hovedet havde endda gjort det lige foran ham, fandme nej om han ville lade den lille lort slippe med en mindre straf. Han rettede sin uniform og trådte ind, det pissede ham af at en eller anden troede at det var okay at stjæle.

Hun sad ved sin plads, hvor hun kiggede fortsat i de mange papirer. Det var tydeligt for hende at personen ikke havde haft det nemt, og havde muligvis nogle problemer derhjemme, der måske også kunne gøre at den unge ikke altid tog de bedste beslutninger. Beslutninger hun selv kendte til, da det tit bare handlede om overlevelse. Hun kiggede kort op fra hendes papir af, da hun spottede en betjent længere henne, hvor hendes blik allerede havde en seriøsitet gemt i dem.

Han var ligeglad med om ungen havde haft det fucking svært, det kunne godt være at familien var fattige, men det var der mange familier der var med de pis kriser de igennem hele tiden. Men hans job var ikke at være socialrådgiver, hans job var at fjerne afskum fra gaden, at give dem den lærestreg de fortjente. Han var der for at rydde op i de svage og gøre plads til de hårde. Det var ikke okay at stjæle, hverken i hans eller statens øjne, derfor stod han også urokkeligt fast på at 'ungen' skulle i juvie, så kunne han måske lære noget omkring det at være voksen. Man stjal ikke om så det gjaldt ens liv. Nej Eddie var ikke hjerteløs, han var selv vokset op i en fattig familie, men i stedet for at stjæle, havde han gået flere kilometer for at hente mad i diverse shelters, havde skrabet penge sammen ved småjobs så hans søstre kunne få mad. Det kunne lade sig gøre at vælge en bedre vej, men at stjæle.. Fandme nej om han nogensinde ville synke så fucking dybt. Derfor trådte han op på sin plads og kiggede ud over salen, det var vitterligt ikke noget han elskede, hvis det stod til ham sad han ikke rampelyset på den måde, han var på patrulje og passede hans fucking job.

Hun vidste godt at alle så at den unge person ville ende i juvie, at de mente at han havde noget at lære. Hvilket hun måske ikke var uenig om, vidste hun godt, at der var langt flere løsninger end kun at lukke en ung person væk. Hun havde prøvet at være i en gruppe hjem, prøvet at være i forskellige pleje, selv været i juvie. Men se på hende i dag, hun stod og kunne svare unge, forsvare de problemer de havde og de måske fortjente en ny chance. Fortjente hjælp og fortjente at nogen ville hjælpe dem, hvilket Lydia ville gøre. Hun ville kæmpe sagen og kæmpe for at han fik den rette hjælp, i stedet for at blive straffet på forhånd. Selvom det måske ikke var det, som betjentene ville ønske. Hun rejste sig op da sagen gik i gang, hvor hun brugte tid på at give hendes statement, forklarede hvorfor det måske ville være bedre at give ham en anden hjælp og hvad en gruppe hjem for unge med problemer, netop som hans ville gøre, hvor hun efter noget tid satte sig ned igen ved den unge der havde ankommet.

Eddie lyttede til den unge advokat, han vurderde at hendes ord ikke bare var tomme, men at der var mening bag dem og noget erfaring som understøttede det. Han vendte sig og kiggede mod den tiltalte, for det var selvfølgelig ham hele shitshowet hanlede om "Hvis man vælger den nemme udvej hver gang livet er svært, bliver man straffet for det. I stedet for at stjæle kunne du vælge at finde dig et job, nej de hænger ikke på træerne. Men du kunne hjælpe gamle Fru. Pebbs med hendes blade, fikse gamle Hr. Jeffreys græsplæne. Det tager ikke mange minutter at finde et sted hvor du kan få hjælp" han vidste at mange ville se sig sure på ham nu, men han var fucking ligeglad. Hans holdning var at stjæle var for de svage, for undermennesker.. Selv var han gået sulten i seng flere gange end det kunne beskrives.

Lydia kunne tydeligt mærke i hendes hjerte, hvordan den knugede og hun langsomt blev irriteret. For det var tydeligt, at betjenten slet ikke forstod noget som helst. Ja, hun var måske enig i at stjæle ikke altid var løsningen, men at sende en ung sjæl i juvie for en fejltagelse for at stjæle, det ville være dumt. Hun havde et hårdt blik i øjnene, inden hun uden tøven gav hendes forsvar til den unge herre. “Det er ikke altid nemt at få hjælpen derude, selvom man søger den, kan man blive overset. Ja, at stjæle er en fejltagelse der burde straffes, men fortjener alle ikke en chance for at forbedre sig på en anden måde end juvie? hjemmet for problemunge kan hjælpe ham og hvis det ikke hjælper så må konsekvensen vel være juvie derfra” hun håbede lidt på at en kompromis kunne gå med til, for hun så ikke nødvendigheden i juvie netop på dette tidspunkt.

Han kiggede på hende med iskolde grågrønne øjne, det var ikke meningen at han altid kom til at fremstå iskold, men hvis han hver gang han mødte en ung fyr der stjal, bøjede sig så ville mange af dem stadigvæk sidde på gaden og skyde pis i deres årer. Han vendte blikket mod den unge mand igen og iagttog ham kort "Det kan godt være at mine ord bliver hørt som værende iskolde, men hvis for hvert gang jeg så en knægt som dig bøjede mig og sendte dig ud i blødere vilkår, så ville mange flere sidde på gaden endnu.. Men og det MEN er stort. Jeg bøjer mig for din advokat, fordi hun virker til at kende til de ting der bliver foreslået. Jeg kommer og besøger dig på hjemmet, ser jeg ingen forbedring i dine holdninger indenfor 6 måneder. Så bøjer jeg mig ikke igen" han vendte blikket imod hende igen og afventede om hun bøjede sig eller ville kæmpe imod ham igen.

Hun hævede hovedet, for efterhånden var Lydia vant til at møde iskolde blikke, men hun tog det aldrig personligt. Hun vidste også godt, at det ikke var alle, som havde det godt med ordens retten, men hun gjorde alt i hendes magt for at være pålidelig. Være en unge kan stole på og de vidste hvem de kunne komme til og de vidste at de kunne tage kontakt hvis der var det mindste. Hun havde blikket mod betjenten, hvor hun gav et nik fra sig. Hun havde lyst til at have en diskussion med ham, sætte ham på plads, men alligevel kiggede hun mod den unge herre ved sin side og efter betjenten igen. “Jeg tænker dette er en løsning vi alle kan samarbejde under, hvor jeg også vil være der og holde underretninger om hvordan det hele forløber sig” hun bøjede sig en smule, forsøgte at gå på kompromis, selvom hun synes betjenten var flabet.

Han følte suset ved at hun forsatte diskussionen, selvfølgelig hun var ikke en kvinde der ville give sig. Han var heller ikke en mand der ville give sig, for at bøje sig for hende, ville åbne dørene for at han gjorde det for andre. Hvis hun regnede ham for andet end en god og pålidelig betjent, så ville han være skuffet. Var han hård, helt sikkert. Men han ville vise børn og unge, at svaghed og dårlige valg havde konsekvenser, for det evnede deres forældre tydeligvis ikke. Et ar begyndte at klø på hans arm, hans mors skodder fra cigaretterne, for satan hvor de havde bidt, men han havde fortjent det, han havde selv været et møg barn engang. Men hun havde skolet ham, så han blev klogere.

Hun lukkede sagsmappen sammen foran sig, hvor hun vendte blikket mod den unge herre. “Jeg regner med du holder dig til disse retningslinjer, for næste gang kan det være du ender et værre sted” hendes blik var seriøst mod ham, for hun havde været i hans sted. Dog var hun først endt der efter hun havde haft det svært ved en plejefamilie hun havde været i, fået ballade for at ødelægge en bil og stjæle, havde hun også gjort. Der var mange dårlige situationer hun havde været i, hvor hun var sikker på, at hvis hun havde fået den rette hjælp tidligere, ville det ikke have sket så ofte, at hun havde røget i ungdomsfængsel. Dog følte hun at hun var i et langt bedre sted nu, til trods for hendes mange indvendige ar.

Han respekterede hendes ord, det var fint at hun prøvede og lege 'mor' for ham, det var måske det knægten havde brug for. Det var også derfor han ville komme og tjekke knægten en gang i mellem, fordi han skulle lære at konsekvenser var en ting og at handlinger var noget andet. Langsomt rejste han sig op og kiggede rundt "Jeg vil sige tak for rettens tid. Jeg har noget andet arbejde der kalder" det var sandt der ventede en 10 timers patrujle foran ham, ikke noget han hadede, men bestemt heller ikke en ting han knus elskede. Dog var det helt fint med ham, for han ville gerne ud på gaderne og fange de drenge som havde det svært og hjælpe dem med at se lyset på en ny måde.

“Tak for tiden” indrømmede hun, hvor hun rejste sig op fra hendes plads og pakkede papirerne ned i hendes taske. “Fra nu af og de næste 6 måneder frem er du under skarpt opsyn af Hr. Collins og jeg. I starten vil der være en del møder du skal overholde, hvor du også skal følge reglerne af dit hjem” Lydias tone var intens mod den unge herre ved hendes side, for han skulle vide alvoren i det hele og hvad der ville ske hvis retningslinjerne ikke bliver overholdt. Hendes blik landede mod Eddie, betjenten som virkede til at have noget andet han skulle tage sig til. “Rigtig god dag til dem Hr. Collins og tak for deres tid og tålmodighed” hun rettede på hendes hår, inden hun gjorde antræk til at forlade retssalen.

Han var allerede på vej ud af døren da hun begyndte hendes mor ord til knægten, det var han ikke videre interesseret i at høre på. Mødre havde aldrig været hans spids kompetence, så han ville hellere ud og arbejde, hellere ud at bruge alt hans fucking energi.

Dagen havde været lang, hvor Lydia havde haft flere retssager i retten. Nogle af dem havde været mere intense end andre, dog havde hun nu valgt at hun havde fortjent sig en drink eller to. For der havde været nogle af retssagerne, der også havde irriteret hende mere end andre. Hun trådte ind i en lokal bar, hvor hun fik købt sig en glas vin. Hun tog en velfornøjet tår af den, mens hun lod blikket studse sig rundt på stedet om der skulle være nogle genkendelige ansigter, lige fra kollegaer eller nogle hun havde mødt gennem forskellige retssager.

Eddie havde trukket hans kollega Hillary med ind for at æde, baren de sad på havde nogle af byens bedste fucking sandwiches og var der noget han havde brug for at kyle i krydderen kl. 22.30 så var det fandme sandwiches, det havde indtil videre været en pis vagt, han havde været med ude til en bilulykke hvor en kvinde var omkommet, derefter et formodet selvmord hvilket kun gjorde at hans mave slog knuder endnu for fy forhelvede hvor havde det været en klam oplevelse. Men nu sad de der og ventede på deres mad inden de igen skulle bruge 5 timer af deres aften og nat på at arbejde igennem. Han strak sig of lod falkeblikket glide rundt i lokalet. Også stoppede det ved hende advokaten fra tidligere, det var måske ikke lige det ansigt han regnede med at se her.

Hun lød hendes vin i ro og mag, hvor hun så en betjent Hillary, som hun havde mødt et par gange. Dog hævede hun øjenbrynet en smule ved synet af betjenten, hun havde mødt tidligere på dagen i retssalen. Hun havde slet ikke regnet med at støde på ham her, hun nippede til hendes vin, hvor hun ikke vidste, hvor hun skulle kigge hen. For det hele var blevet til noget af en akavet situation. Hun var ved at spytte hendes vin ud igen da Hillary hilste, hvor hun gav hende hånden. “Det er godt at se dig igen” hun prøvede at undgå at kigge for meget på Eddie, dog følte hun det var en underlig situation de var i.

Han havde det så latterligt stramt med at Hillary selvfølgelig ville hilse på Lydia, det var da en totalt selvfølge at de to kendte hinanden. Det var lige før han havde lyst til at aflyse hele sandwich fadæsen, det var alt for mærkeligt. Han følte hun havde proppet ham i en eller bås om at han var en dårlig betjent, at han ingen hjerte havde. Men problemet var jo for fanden stik modsat, han elskede hans arbejde og han ville fandme gøre alt for at hjælpe unge. Men det krævede også at de for fanden da ville hjælpes. Han rakte hånden frem og smilede venligt "Hej igen Frk. Warren, hyggeligt at se dem igen"

Hun så mod Eddie med et akavet smil, hvor hun godt kunne se at Hillary bevægede sig væk. Det var virkelig ikke hvad hun havde behov for her. Hun havde lidt behov for støtten, så hun ikke ville ende med at sige noget grimt. Dog drak hun en tår af hendes vin, hvor hun så mod Eddie endnu engang og rømmede sig. “Det er også hyggeligt at se dem igen Hr. Collins” det var måske lidt ironisk sagt, for hun synes retssagen tidligere på dagen havde været en af dem der irriterede hende mest. For hun vidste ikke hvor hun havde ham henne og hvordan hun skulle samarbejde med en person som ham.

"Lige så lidt som jeg elsker smalltalk, lige så meget elsker jeg at blive dømt ud fra 20 minutters arbejde i en retssag" han begyndte at bevæge sig væk, det var tydeligt at hun havde et eller andet fucking problem med den han var, og ærligt magtede han sku ikke rigtigt at stå og snakke med en som forventede man var den grimme ulv hele tiden. Det var netop hvad han ikke var, han var en god fyr som bare ville beskytte andre. Men alle så den hårde facade og den hårde skal, han var meget mere end det. Han stoppede dog for at hente sin mad, han var pisse sulten og der var intet der skulle stoppe ham i at æde hans fucking mad. Han kiggede kort på hende og smilede venligt "Jeg troede faktisk frk. Warren, at de var alt andet end formodninger og dårlige holdninger, men jeg kan godt se at jeg tog fejl. Jeg er ked af at de tror jeg er den grimme ulv, men husk at der er mere til en plakat end blot dens forside" irriteret gik han forbi hende, det var fandme en dårlig holdning hun havde gang i der.