Secondlife

“Og hvis du tror dette er mig, der viser en fordømmelse, så er det tydeligt at du ikke kender mig Hr. Collins. For hvis jeg faktisk dømte dig for at være så snu som en slange, ville jeg fortælle dem det direkte til dit ansigt” hendes ansigtsudtryk var ikke just behagelig og hun mærkede hvordan hans ord faktisk irriterede hende grænseløst. At en person er mere end hvad forsiden viser. Hun havde lyst til at rykke hovedet af ham og fortælle ham en ting eller to om hans attitude. Dog valgte hun at drikke noget mere af hendes vin, hvor hun vendte blikket mod ham, hvor det var tydeligt at han havde ramt en eller anden nerve, hvor det også i hendes blik fortalte hvis han sagde en ting mere til hende ville hun rykke hovedet af ham og så ansigt til ansigt med ham.

Han måtte bide sig i læben for ikke at komme til at grine en lille smule af hendes udbrud, det var fandme ikke ham der havde det der bæfjæs på overfor hende, men omvendt. Han overvejede kort om hun bare generelt var fjendtlig overfor andre, men han måtte have læst hende forkert, for hun var advokat, hun måtte i det mindste kunne kommunikere uden at myrde andre. "Beklager, hvis jeg trykkede på dine knapper der. Det var på ingen måde min mening, jeg hader selv når folk tror de har læst mig" han rakte hånden ud og kiggede på hende "En mere af de der?" han nikkede mod hendes glas

Hun tømte hendes glas, inden hun rejste sig op for at stå ansigt til ansigt med ham. For hvorfor skulle han lige irritere hende så grænseløs og trykke på nogle knapper, andre ikke formåede at kunne gøre. Hun stod ved siden af ham, hvor hun prøvede at slappe af og ikke få et flip over hans grin. “Jeg har hele mit liv været dømt på forskud af betjente, advokater og andre personer, som tror de kan læse mig, så ja jeg var måske hård i retten, men jeg ved hvad den knægt går igennem” hun gav hans hånd et tryk og gav så et nik. “Tror mindst jeg skal have et glas mere i aften, det har været en lang dag” hun gav et suk fra sig, hvor hun gned sig i ansigtet.

"Jeg er slet ikke i tvivl om at du har personlig erfaring, det var ret tydeligt at læse på din reaktion i retten. Men fordi du har en oplevelse af verdenen, er det ikke sikkert at det er den rigtige for alle. Jeg siger heller ikke at det ikke er rigtig for ham det vi har fundet på nu, men knægten har et dårligt billede af autoriteter, det er ikke noget du bare fikser sådan. Det er derfor jeg valgte at sige at jeg kommer forbi, så han lære at vi ikke er dårlige mennesker. For det ved jeg at nogle af mine kolleger er. Men jeg er ikke en af dem". Han rakte hen over baren og bestilte et glas mere "På min regning"

“Problemet med retfærdigheden er det ikke kun i betjente, der kan give et dårligt billede, advokater, dommere, hele systemet kan fejle, hvis de rette folk ikke kæmper for en ændring. Knægten skal bare vide der er folk derude der ikke giver op på ham, selvom han ikke altid tager de rigtige beslutninger” Hun gav et kort smil fra sig, hvor hun tog imod glasset med vin. “Tak for det” hun gav et afslappet suk fra sig og kiggede sig lidt rundt på stedet.

"Jeg tror ikke på at nogen i vores system kan være uden fejl, det er slet ikke det jeg siger. Men det er heller ikke altid systemets job at tage vare på det enkelte menneske. Vi har også som mennesker selv et ansvar for vores egen trivsel." han vendte sig og bestilte en sodavand, det var ikke så smart at drikke når han stadigvæk havde vagt. Han pegede mod et bord og bevægede sig imod det "Jeg er glad for at du udfordre mit indre kompas, men du bliver også nødt til at huske at din egen success historie ikke kan omskrives til at alle har den samme ligning som du har"

“Det ved jeg desværre også alt om, men selv den menneske, der prøver at fokusere på deres egen trivsel, kan mangle hjælp til ting i en ung alder. For det er der vi bliver formet til dem vi bliver” hun tog vinglasset med hen til bordet for at sætte sig ned, selvom hun lige nu var overrasket over den behagelige samtale hun havde med Eddie. “Jeg ved dog du har ret, men tror ind imellem, at jeg lidt glemmer jeg ikke har set en betjents part af sagen, jeg vidste da jeg fyldte 17 at advokat blev vejen for mig” hun drak lidt af sin vin, hvor hun slappede en anelse af, mens hun kiggede på hans glas med sodavand. “Jeg gætter du skal ud på vagt igen?” hun forstod ikke de sene arbejdstider betjente havde og hvordan de fik tid til at leve livet, men hun kunne lige så godt spørge ind til det.

"I mit fag har vi sjældent vagter der kun gælder 5 timer, det ville være fedt. Men min vagt startede med retssagen i morges og slutter kl. 05 i morgen tidlig" han åbnede sandwichen og begyndte langsomt at spise sig igennem den, han var så sulten at han simpelthen kunne have spist en ko efterhånden, det var svært at holde sig tilbage fra ikke at kaste maden i sig, men han gjorde det ikke.

“Det må være svært at have tid til et liv ved siden af og tid til et hjemmelavet måltid” ikke at hun klagede så meget over maden baren lavede, men hvis der var noget Lydia nød, så var det en hjemmelavet måltid, med en god glas vin til. Dog da hun nærmest levede alene i sin kæmpe lejlighed, så ville hun oftest sidde i baren og få en sandwich eller en salat, selvom hun elskede at lave mad til andre. Hun drak lidt af sin vin og lå hovedet på skrå. “Jeg håber ikke at jeg forstyrrer dig” hun følte at samtalen de havde var mere behagelig end den de havde tidligere på dagen, hvilket var underligt rart.

Han iagttog hende kort, var der egentligt oprigtigt tid til sig selv ved siden af alt det arbejde han havde, det var længe siden han havde tænkt over det spørgsmål. Hans familie var for længst døde, hans søstre havde begravet sig i narko og hans mor det samme. Han gøs kort, den eneste der var tilbage var Micka, hun var så klog og han elskede hende virkelig. En del af hans løn gik til hendes uddannelse og derfor arbejdede han som en hest. "Det.. er ikke noget jeg tænker over. Jeg har arbejdet fordi jeg elsker det.. og fordi ja.. der skal penge på bordet"

“Selv arbejde man elsker kan man bruge en pause fra” giver ham et smil, hvor hun lænede sig afslappet tilbage. “Bare en måltid derhjemme kan give noget helt andet, end take away konstant” hun fik et svag smil på læberne. “Tøv dog ikke, jeg elsker også mit job, men ind imellem kan livet blive ensomt. det er vel også en af grundene til at jeg tit ved fyraften er her” hendes blik landede mod vinglasset hvor hun rystede på hovedet. “Det lyder tamt det ved jeg, men det her er et af de få tidspunkter jeg har tid til at socialisere mig” hun huskede engang hvor hun lod hendes følelser rive hende afsted, hvor hun havde et hedt makeout session henne ved toiletterne. Dog havde hun også muligvis drukket et glas vin for meget.

"Ja, det er sandt.. Men jeg har ikke så meget lyst til at komme hjem til en tom lejlighed. Præcis ligesom dig, kan jeg ikke lide tomheden og ensomheden, så oftest tager jeg på fisketure eller hikes. Jeg kan bedre lide at opleve noget, end at sidde og kede mig helt alene" han smilede mildt og tog en bid mere af sin sandwich "Jeg elsker dog at spise god mad, det er slet ikke det, så oftest udvælger jeg mit junkfood med forskellige muligheder, så jeg ikke altid spiser noget der feder"

“Jeg forstår dig godt, men... selvom man ikke tror det feder, så er take away ikke det sundeste” hun gav ham et kort smil, dog forstod hun hans situation. Hvorfor han hadede at være alene, det var der ikke noget rart i. “Hvad med du kommer til middag næste frivagt du har, så får du noget ordentligt mad. Så lover jeg at tage med på en vandretur" hun hikede måske ikke særlig tit, men hvis det kunne være en kompromis og en metode til at lære ham ordentlig at kende væk fra betjent uniformen, så gjorde hun det gerne. For hun vidste godt, at deres samarbejde var langt fra ovre.

Et grin sad fast i hans mund, faretruende tæt tæt på at snige sig over hans læber og buldre ud. "Sig mig.. sidder du og kalder mig tyk?" han kunne ikke lade være med at drille hende lidt, også selvom hun måske blev lidt små fornærmet. "Det er en deal, jeg vil meget gerne smage din mad og tage dig med på hike. Det lyder hyggeligt. Men husk pyjamas og sovepose. For vi bliver ude og overnatter"

“Åh ja du ligner jo alle andre betjente, total stor mave og spiser donuts dagen lang” hun prøvede at undgå at smile alt for stort, men hun fandt det besværligt, da hun var tæt på at grine over det. Hun drak lidt af vinen igen, hvor hun hævede kort øjenbrynet, for hun havde ikke tænkt på at overnatte ude i naturen. Hun gav i stedet et oprigtigt smil fra sig “Du har dig en aftale Hr.Collins”.

"Her har du mit visitkort, jeg rækker dig min nøgle. Du ved jeg har fri kl. 5, morgenmad ville være fucking godt" han kunne næsten ikke lade være med at udfordre hende lidt, for det var nu han skulle se om hun var lige så frisk på at se ham igen, som han var på at se hende. Det var lidt et vildt sats han havde gang i, men hey.. Man vandt sku heller ikke hvis ikke man fucking prøvede og det var noget han var god til. At prøve.

Hun kunne tydeligt mærke at han forsøgte at udfordre hende lidt og havde hun ikke drukket, så havde hun måske også ærligt sagt, at det måtte blive på et andet tidspunkt. “Okay, så vil der være morgenmad til dig når du har fri og så har du mulighed for at gå i seng bagefter" hun gav et smil fra sig, dog havde hun måske ikke helt lige så meget imod at se ham igen som hun havde tidligere.

Hendes svar kom ikke bag på ham, hun var en ildsjæl, det vidste han allerede. Hun virkede som en drage der var blevet holdt i bur og nu endeligt fik lov til at brøle sine flammer ud. "Du kan sove i min seng. Der er rent sengetøj i skabet" han vidste godt der ingen grund var til at skifte hans sengetøj, det var ret fordi han som regel drattede om på sofaen, det var dumt for sengen var bestemt meget bedre, men den føltes så tom uden andre i den. Men han ville gerne give hende muligheden for at få noget søvn inden han dukkede op igen kl. 5. "Der er også vin i stuen. Så du kan godt snuppe dig et glas der"

“Okay, dog skal du ikke selv sove på sofaen” hun trak let på skulderen, for hun hadet at tage en anden persons seng, og sparke dem ud til at sove på sofaen. Det var ikke sådan hun var, og det var heller ikke en person, hun havde lyst til at blive. Hun drak det sidste af vinen i glasset, hvor hun gav en let latter fra sig. “Jeg ved ikke om jeg behøver at drikke mere vin, for jeg ender bare med at være fuld og tosset, til den tid at du skal have morgenmad” hun kunne ikke undgå at grine lidt over det, men tanken i det lød alligevel ret hyggeligt og hun ville jo ikke være så alene, som hun normalt var.

"Jeg tror måske godt jeg kan lide fuld og tosset" han kiggede alvorligt på hende, det lød lokkende, måske kunne han så se den festlige type hun virkede til at være, fest pigen hende der måske var lidt mere nede på jorden, hende som lod sig selv få en fridag. Hende som ville have det sjovt og feste. Han kunne godt se sig selv komme hjem til hende og ky... nej nu skulle han vidst lige stoppe sig selv en gang, måske han bare skulle se at komme ud der fra inden alt for mange sjove tánker greb ham.