Secondlife

Det var noget af en opgave som Jackson var blevet kastet ud i med nogle andre fra det slæng han oftest hang ud med. Han havde fået besked på, at de skulle lave et angreb på et bestemt firma, få fat i dens leder og tage personen med hen til et afsindigt sted, for at forhøre personen og måske også gøre det nemmere at få de penge, som de skulle have ud af angrebet. Han havde også bailet på en date, fordi han netop blev kaldt akut ind til opgaven, dog var han i behov for at få penge i pungen. Få en skilling, som han måske kunne bruge til at give Rachel en date, hun havde fortjent.
Han var dukket op på mødestedet med de andre, hvor han halvt lyttede til hvordan det hele skulle forløbe, hvad planen var og hvordan de hurtigst kom i mål. Selvom hans tanker var et andet sted, tog han de informationer til sig, som han skulle bruge, hvor han fulgte bagtrop med slænget.

Rachels ellers regnbuefarvede hår var blevet nedtonet en del, hendes arbejde i firmaet var blevet mere seriøst, hun kunne ikke blive ved med at rende rundt og lege. Irriteret sad hun bag bordet og noterede flere brud på reglementet i virksomheden, nogen havde stukket dem til en bunke kriminelle. Hun mærkede utrygheden ved at nogen i hendes firma havde gjort sådan. Hun noterede voldsomt i hendes papirer, det var for meget at tænke på at Heaths arbejde og flid nu gjorde at hun var blevet et fucking mål. Hun arbejdede bare i hendes mand navn, hvorfor fanden kunne hun ikke bare få lov til det?

Som de nåede længere ind i firmaet, blev han delt op med hans slæng, hvor han fik besked på, at han skulle holde øje med døren til et specifikt kontor. For han vidste også godt når de gav tegn, ville han nok skulle ind på kontoret, dog skulle han sikre sig at det hele kørte som det skulle og ingen medarbejdere forstyrrede dem i hvad de havde gang i. Han stod udenfor døren og kiggede mod nogle af de andre, som tydeligt brød ind uden nogen ord hvor han bare stod med et neutralt udtryk i sin vagt ved døren.

Hun kiggede op ved lyden af noget der lød mærkeligt, i skuffen vidste hun at hun havde en pistol liggende, det gode ved at være amerikansk statsborger. Hun rakte hånden ned og gjorde den klar, der var et eller andet der var fucking mærkeligt ved kontoret. Der var for stille, der var for mange mennesker der ikke larmede som de plejede. Langsomt rejste hun sig og søgte over bag en reol, mange ting var Rachel, men dum var ikke en af de fucking ting.

Som de andre bragte ind på kontoret, opdagede han et glimt af noget genkendeligt hår. Hvilket fik hans hjerte til at gå i stå. Det kunne simpelthen ikke passe at personen de begik et angreb på var hende. Det måtte simpelthen ikke være hende. Han trak vejret dybt og fortsatte med at blive i baggrunden, for så længe han ikke havde hørt hendes stemme kunne det vel bare være en, der ligner Rachel usandsynlig meget. For han ville ikke være i en svær beslutning, han ikke havde lyst til at skulle tage.

Hendes fødder gled hen over gulvet og pistolen blev løftet "UD!" hun tøvede ikke et sekund og skød et advarsels skud lige ved siden af den enes hoved også frøs hun, det var Jackson.. af alle mennesker.. var det.. Jackson.. Hendes hjerte sank helt ned i hendes mave, var det derfor han havde været sammen med hende dengang? For at finde informationer, hun var lige ved at synke sammen og tude, men så gled den velkendte is på plads "Skrid med jer!"

Forhelvede hvor havde han dummet sig, han vidste det ved lyden af hendes stemme. Fuck hvad skulle han gøre, han kunne lade hende hade ham resten af livet, tro han havde brugt hende for at finde nogle informationer. Hvilket var langt fra sandheden, for han nød tiden med hende, var begyndt og faldt for hende. Derfor tøvede han ikke med at angribe en af hans egne, der kom for tæt på Rachel. “Pil af, den her opgave er afblæst, er det forstået” han hævede stemmen og vidste han ville komme i problemer med dette.

Hun fattede intet af hvad fanden der foregik foran hende, men den smerte som havde revet hende halvt itu var der endnu, hun var faldet for ham. Havde ladet ham få en plads i hendes hjerte. Det virkede så underligt det hele og vreden tog over "SKRID ALLESAMMEN inden jeg fucking blæser knoppen af jer" hun løftede sin pistol og rettede den mod Jackson "Også dig.. Pis af.. du.. misbrugte mig?" ordene fik hendes øjne til at svømme, der var ingen ord for den smerte der flåede i hendes hjerte i dette øjeblik.

Han lå hans våben fra sig og nærmede sig hende. Han frygtede hende ikke i dette øjeblik, frygtede ikke hvad hun kunne finde på at gøre. “Jeg misbrugte dig ikke” han havde set at de andre var stukket af, så han følte det var nemmere for ham at tale til hende. “Jeg anede ikke noget om det her, jeg blev bare sendt af sted" han vidste ikke om hun ville tro på ham eller ej, men han måtte prøve, for hun var ikke i sikkerhed endnu. "Havde jeg vidst det, havde jeg advaret dig" han ville ikke have der skulle ske hende noget og anede slet ikke hvad hun havde med dette firma at gøre overhovedet.

Hendes arm sænkedes ikke, hvis hun var ærlig var hun frosset. Han gjorde hende forvirret, han havde ikke vidst noget, et lille håb spirede i hendes hjerte "Jackson.. du skal gå nu.. Inden jeg skyder dig, jeg mener det" hendes stemme var knapt så stærk som hun gerne ville have den, faktisk var den nærmest en lav piben, for fanden hvor havde han ramt hende.. Alle hendes følelser gled rundt i et stort virvar.. Hun mærkede tårerne der begyndte at trille "Det her sted.. det er hvad jeg har tilbage.. Hvis i røre det, så slår jeg hvert og en af jer ihjel.. forstår du det? Det her er hvad jeg har.. af Heath.. I skal fandme ikke komme her og tage det fra mig"

“De vil ikke tage det fra dig” ser hende i øjnene og høre hendes historie. “Jeg tillader det ikke, men hvis du har lyst til at skyde mig, så gør det” han stod lige foran hende og havde ingen frygt i øjnene. Han måtte have tingene fortalt og få det hele på det rene med hende. “Jeg ved godt du ikke stoler på mig, men de her folk, de stopper ikke her, ikke før de har de penge, de blev lovet. Jeg vidste ikke du havde noget med firmaet at gøre” han var ærlig overfor hende og kendte til det slæng, han arbejdede for alt for godt. Han vidste også godt han ikke var en god mand, men lige nu var der noget i hans hjerte der gerne ville hjælpe Rachel ud af problemerne fra hendes mand hvis han kunne.

"Du står og siger at i ikke tager det, men du beder om penge som en kriminel stodder" hun vendte sig væk og gik tilbage mod sit skrivebord "Hvor meget skal jeg betale for at du kneppede mig og misbrugte mine følelser? 10.000$? Er det nok for dig Jackson?" hendes stemme havde nået sin normale fasthed og isen overtog igen. Fandme nej om hun ville lade dem røre hendes sted. "Eller skal vi op i 20.000? Fortæl mig hvad det kostede dig at smadre mit allerede knuste hjerte"

“Jeg vil ikke have noget fra dig Rachel” han havde et seriøst blik i øjnene. “Ja jeg er en kriminel, ja jeg har fucket op. Men ved du hvad de mænd præcis er ude efter?” hans stemme var dyb og virkelig seriøs. “De stopper ikke her og hvis du var klog, ville du flytte dig selv og firmaet langt væk herfra.” han stod foran hende og lod pistolen læne sig mod hans bryst. “Jeg advarer dig, så længe de ikke har fået det de ønsker, så stopper de ikke og jeg vil ikke se dig i hænderne af dem” han hadet sig selv netop i dette øjeblik, dog gjorde han alligevel alt hvad han kunne for at advare hende med det han vidste.

Hendes blik borede sig ind i hans "JEG kan sku da ikke flytte her fra.. hans grav er her.. han er her. Mit.. vores hjem er her.." hun mærkede vreden bore igen og løftede hånden "Hvad er det præcis de vil? Hvilke penge er det de vil have? Og hvis jeg går.. hvad ændre det så for mine ansatte? Jeg kan ikke bare fjerne et firma" hun sydede af vrede og pistolen blev rettet mod døren da en af pikhovederne vendte tilbage, hun tænkte ikke to sekunder før et skud havde ramt ham "i fucker med den forkerte kvinde. Min mand er her.. mit liv er her.. i er nogle sølle møgsvin der stjæler fra en enke, hvad fanden er det for nogle typer du hænger ud med?"

“Undskyld mange gange” han sendte hende et oprigtig blik, hvor han tydeligt kunne se de nærmede sig Rachel, dog uden tøven fik han dem sat på plads ikke bare med trusler med modangreb. Han var ikke bange for at få blod på hænderne, var ikke bange for at sikre sig de ikke fik ramt Rachel på nogen punkter, for det var tydeligt manden hun havde ramt ville give igen og fortælle hende en ting eller to, hvordan landet lå. Hvordan tingene kom til at foregå og firmaet ville blive deres. Det var ikke noget Jackson var med på, slet ikke længere efter han fandt ud af sandheden. Efter han havde stukket en af hans slæng ned kiggede han over mod Rachel med et seriøst blik "Du har ikke lyst til at vide hvilke typer de er"

Hun sank ned på knæ og lod endeligt tårerne løbe, et hulk rev sig fri fra hendes krop. Det var her Heath havde arbejdet, her han havde givet alt hvad han havde i sit liv. Og hvis de svin ville tage det, så blev hun og døde for det. Så ville hun da se Heath igen. "Gå Jackson. Jeg forlader ikke det her sted. Jeg går ned med Heath" hans navn på hendes læber brændte sig vej til hendes hjerte og endeligt flød tårerne

Han gik hen til hende og var ligeglad med hvordan han så ud på nuværende tidspunkt, tildækket af blod. Hvis hun virkelig havde tænkt sig at blive måtte han finde en anden måde at sørge for at hun forblev sikker “Så må du til at få dig noget bedre security, jeg gør hvad jeg kan væk herfra, men jeg lover du ser mig ikke igen” han vidste godt han havde fucket op, dog ville han sikre hende at han ville passe på hende. For hun havde gjort noget ved hans hjerte, som han slet ikke havde lyst til at indrømme overhovedet.

Hendes hjerte lå foran hende krænget ud af hendes brystkasse af ham. Hun hulkede igen og knugede sig sammen til en lille kugle. "Men.. jeg vil ikke have at du går. Jeg gik have djg her.. jeg vil have at at skal være her med mig.. at du skal være en del af mit liv' tårerne faldt hurtigere lg hurtigere

Han placerede hans hånd mod hendes kind og forsøgte at rykke hendes blik mod hans. “Rach, tro mig når jeg siger jeg ikke vidste det her havde noget med dig at gøre” han trak vejret dybt, for han hadet at se hende sådan, hadet at han havde såret hende. “Jeg har ikke lyst til at gøre dig noget ondt, jeg opdagede først rigtigt dig da jeg så dit hår. Det var det der fik mig til at se den her opgave er... forkert” normalt ville han ikke lade hans følelser komme imellem ham og hans job, men i dette tilfælde havde de. Hårdt og hurtigt endda.

Hun hulkede mere ved hans ord. Tanken om at han havde gjort sådan her før imod andre fik hendes hjerne til at gøre ondt. Hun kunne slet ikke stoppe med at tude det hele gjorde så ondr i hendes hjerte "Jeg kan ikke rejse... Heath ville også have kæmpet"